Opgradér mig her, og opgradér mig der. Tiden kræver, at vi opgraderer i én uendelighed. Altid på vej, aldrig i mål. Computeren. Telefonen. Køkkenet. Badeværelset. Garderoben. Appen med vejret. Hudcremen. Nye versioner er tilgængelige.
Nye kure og livsanskuelser byder sig til. Vi skal være bedre og opdaterede versioner af os selv. Videre, videre. Stilstand er tilbagegang. Nuet er fortid. Det er sagt, at den, der ikke vil være bedre, holder op med at være god. Men alt med måde, for det bedste er det godes fjende.
I nogen tid har jeg hver morgen parkeret ved siden af et billboard med en klar opfordring: “Opgrader til ny Dove Advanced Care”, der er “Vores mest skånsomme teknologi nogensinde”. Jeg hører nok ikke lige til målgruppen, men af én eller anden grund har reklamen rørt mig. Det er næsten, som om alle genvordigheder lader sig smøre væk med en opgradering. Med advanced care toner et nyt og bedre menneske frem.
At begynde på en frisk er en fristende tanke, men hvor er vi henne, hvis vi hele tiden vælger at opgradere frem for at dyrke det bestående? Rodløse bliver vi. Filosof og kejser Marcus Aurelius førte frem, at vanen gør alt. Aflæg de dårlige vaner og fremelsk de gode. Det er at være sig selv tro i den gode, gamle version, hvilket kan være bevarende og fornyende på en gang.
Som med cornflakesene er det om at smage på det kendte for første gang. Glem ikke, hvor godt de smager. Sådan har jeg det også med bøger. Den gode bog giver læseren noget nyt, hver gang blikket berører de kendte sider.
Men ak. Hvad gør staklen, når en rude med “Din version af Windows understøttes ikke længere” dukker op på skærmen? “Opgrader til Windows 10 eller en nyere version,” lyder formaningen. En ny version er end ikke tilgængelig. Jeg tror spilleme, at jeg tager chancen og skriver nye stykker i den gamle version.