Mine små venner på plænerne

På mine daglige vandreture her i sommer har jeg fået nogle små venner. Når de kommer nær, kan jeg godt finde på at komme med en frisk bemærkning, men får kun en brummen som svar.

De vokser i tal og trives på plænerne. Jeg har nogenlunde styr på, hvem der holder til hvor. Nogle udmærker sig ved at have lygter på.

Jeg har lidt ondt af dem, når en dum stub kommer i vejen, så de ikke kan fortsætte deres fremfærd. Hjælpe dem kan jeg ikke. Det må deres herrer klare. Nogle har et lille bo, de kan hygge sig i, når de ikke turer rundt og rundt på må og få.

Snart er det slut for i år. De må i hi og samle kræfter til den næste sæson. I mit stille sind kan jeg godt undre mig over, hvorfor den civiliserede verden pludselig har fået brug for så mange robotplæneklippere. Dygtige sælgere?

En god, gammeldags håndskubber er ikke at foragte. For tiden holder jeg på Gudenaa efter en hel del år med Ginge. Jeg må tilstå, at græsplænen ikke er særlig stor. Den er til at overkomme og skal for altid være robotfri zone.

Til gengæld skal pindsvinene være så velkomne. De elsker at futte rundt på den, når mørket sænker sig. Jeg strør lidt kattefoder her og der. Hvor de dog gnufler og snøfler. Op til seks ad gangen. Vand får de også.

De er lidt ligesom robotterne. Og dog er disses knive dødsensfarlige for pindsvinene, der slet ikke opdager faren. Deres ejere bør udvise mere omtanke. Sørgeligt med de pindsvin, der ender som plukfisk.

Jeg har læst, at vi af lutter velvilje kommer til at gøre pindsvinene skade. De er nogle søde enspændere, som vi ikke skal behandle som kæledyr. Vand og foder i trængselstider gør dem godt, men i øvrigt skal de have lov til at passe sig selv. Engang transporterede jeg et pindsvin fra en lukket gårdhave i Sct. Mogens Gade til Undallslund. Af godhed, men var det ikke bare en klumset handling?

Ligesom robotplæneklipperne går pindsvinene i hi. Når de hen i november ikke længere kan finde naturlig føde, lejrer de sig i et roligt hjørne under en bunke kvas eller andet dækkende. Yderligere et godt argument for at lade blade og grenværk ligge.

I modsætning til robotterne kan pindsvinene ikke få et skud strøm. De må tære på det, de har. Jeg holder nøje øje, og skulle de vågne, er jeg der som en mis med kattefoder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *