Modsat hvad nogle tror, er Borgvold-bakken en ægte bakke, endda en “hattebakke”. Måske var det på den, det begyndte. Måske var den det allerførste helligdomsbjerg, Vibjerg.
Stenen på toppen står til minde om Erik Ejegods endeligt. Kongen lod sig i 1095 hylde på Viborg Ting. På samme ting proklamerede han i 1102, at han agtede sig på en bodsrejse til Jesu grav. Rejsen skulle vise sig at være skæbnesvanger. Året efter tog feberen ham på Cypern.
Hans Excellence, etatsråd Thor Lange lod stenen udforme og opsætte. Den lå og ventede på den militære skydebane. Stenhugger Carl Numelin fra Viborg tilhuggede den med ormeslyng, kors, krone og runer. Runerne er gode nok og lader sig tyde: “Vidfare rejste liden sten efter Erik, konning sin, Ejegod, der sydpå døde.”
Ved et drikkelag kom Erik Ejegod for skade at dræbe fire soldater og en lutsanger. Sidstnævnte havde tirret ham med en smædevise, der handlede om kongen og en afvisende havfrue, og det skulle han aldrig have gjort. Som bod lovede kongen at besøge de hellige steder i Jerusalem.
Viborgenserne prøvede at stoppe ham og tilbød at betale en bod. I stedet kom han til at betale med sit liv. Ved en ceremoni den 11. juni 1915 overtog byen mindestenen. Borgmester Ludvig Glud fortalte om det bøvlede arbejde med at bakse stenen op på toppen og indestod for, at byen nok skal passe godt på den.