Den 23-årige malersvend Anton Jensen slog sig i 1884 ned i Viborg for at overtage en afdød svogers vognmandsforretning. Snart var han kendt som agitatoren A. Jensen, afholdsbevægelsens bannerfører.
Da han nogle år før sprang soldat, besluttede han sig for at holde sig på ædruelighedens sti. Menig A. Jensen var chokeret over, hvordan hans kammerater pølede brændevin. De våde varer var en del af dagsrationen. Han foreslog, at de menige i stedet fik pengene, så de have en chance for at fravælge promillerne, og han vandt gehør.
I 35 år var vognmand Jensen formand for Viborg Afholdskreds. Afholdshotellet i Gravene og Viborg Afholdsforenings Alderdomshjem i Toldbodgade 8-10 var næppe kommet op uden hans agiteren. Alderdomshjemmet åbnede den 26. november 1922.
Grunden stillede kommunen vederlagsfrit til rådighed. En del af byggesummen kom fra spareforeningen “Julens Glæde”. De lokale sparere gav afkald på renteindtægterne og måtte i stedet glæde sig over den lokale arkitekt Aage Paludans nygotiske bygning med de markante kamgavle.
A. Jensen havde også succes med sin forretning, ikke mindst takket være en aftale med statsbanerne. Op til 20 hestespand havde han i gang. I 1909 var han først i Viborg med en bil til udlejning. Hans driftige landbrug var den største leverandør til Viborg Andelsmejeri – som han i parentes bemærket var med til at stifte. Desuden byggede han ejendomme både her og der.
Folkeviddet døbte rapt alderdomshjemmet med de 12 ædruelige lejligheder “Tørdokken”. Bygningen bærer fortsat stolt den syvtakkede afholdsstjerne, men hvor længe endnu? I 2022 købte regionen bygningen for seks millioner kroner. Den ligger så sørgeligt i vejen og deler i øvrigt skæbne med den gamle afholdsbevægelse: falder fra hinanden.
Mindestenen for “Vogmand A. Jensen og hustru” fra 1943 ligger lidt som en undskyldning for sig selv. “For dem var afholdssagen en livssag”. De er nok værd at skåle for – i nutidens fortrinlige alkoholfrie øl.