Myterne om mordet på Erik Glipping i Finderup Lade lidt sydvest for Viborg natten til fredag den 22. november 1286 lever. Lige så bestandigt har kongens hvilested foran Viborg Domkirkes højalter været, brande og forfald til trods.
Erik Glipping er som den eneste danske majestæt begravet i domkirken. Det lå ligefor at føre liget fra mordstedet til den kirke, hvori danskerne juledag i 1259 kronede ham. Han var blot 10 år, da han fik kronen på hovedet, og Margrethe Sprænghest, hans mor, var i begyndelsen formynder.
Da mordet fandt sted, var Viborg Domkirke genstand for en kirkestrid. Domkirkens valgte biskop sad i det fangehul, som en modbiskop havde puttet ham i. Trods alt fik han en begravelse, der var en konge værdig. Svøbt i silke og med sko af udhugget læder lå han i en blybelagt trækiste. En forhøjning var muret op af munkesten. I en lille sølvæske på hans bryst lå et nadverbrød.
I lang tid lød sjælemesserne for den døde Erik. At en “vådesang” skulle have holdt ved helt til cirka 1700, er dog noget af en journalistisk stramning. I 1600-tallet fik graven en træramme med krummelurer og jagtmotiver. I 1708 måtte den rykke lidt mod vest, så koret fik plads til en landemodesal.
Brandene i 1501, 1567 og 1726 var hårde, men en vis samling på de kongelige rester var der trods alt. I 1863, da den faldefærdige kirke skulle give plads til en ny, var det slut med en forhøjning. Domkirkearkitekt Hermann Storck tegnede den mindeplade, der stadig ligger i gulvet.
Frederik den Syvende ønskede at komme til bunds i, hvor meget af kongen og udstyret der var tilbage, Ikke meget, skulle en undersøgelse vise. Tre tænder, nogle knogler, en signetsten og lidt af det kongelige slagsværd var alt.
I nogle år lå knogler, tænder og en stump af sværdets håndtag i et skrin, som domkirken tog vare på. Nationalmuseet overtog efterladenskaberne, indtil folk i Viborg ønskede dem tilbage. For dem var det ikke nok med Storcks mindesten.
I 1956 fik kirken et nyt gulv af ølandsfliser, og to særlige fliser ved siden af mindestenen dækker over en blyæske med løsdelene. De kom tilbage til Viborg som en anbefalet banepakke. Ud fra de få spor kan selv den dygtigste detektiv ikke finde frem til hans banemand.